Den nationale strategi for generativ AI på uddannelsesområdet er på vej. Og det er som bekendt på høje tide. Men hvis strategien skal blive mere end endnu et politisk dokument, der samler støv i skufferne på landets uddannelsesinstitutioner, så skal den bygges på et fundament, der kan bære. Jeg vil pege på tre ting, som strategien nødvendigvis må forholde sig til, hvis den skal gøre en reel forskel. For det første er vi nødt til at begynde med spørgsmålet om, hvad uddannelse egentlig skal...

AI-samtalerne i uddannelsessektoren handler overvejende om det konkrete og det nære. Hvordan integrerer vi teknologien, hvordan opdager vi snyd, og hvordan går vi til eksamen. Det er vigtige spørgsmål, men de bedste og klogeste svar undslipper os, medmindre vi kan svare ret klart på, hvad uddannelse egentlig er for en størrelse. Det lyder måske indlysende, men det er det ikke nødvendigvis. For uddannelse skal jo kunne flere ting på samme tid. Eksempelvis skal uddannelse kunne overføre viden,...

I den seneste tid har en række indlæg i dagspressen fokuseret på den problematik der opstår, når elever i 3.g. på landets ungdomsuddannelser skal til skriftlige eksaminer uden generativ AI som hjælpemiddel. Eleverne er den første årgang, der gennem hele gymnasietiden har kunnet bruge generativ AI i forbindelse med hjemmearbejde, afleveringer, kærestesorger, besværlige forældre og alt muligt andet. Nu er sandhedens time så kommet i forhold til, om eleverne reelt behersker fagene – eller i...