Når reklamer infiltrerer kunstig intelligens
- Jeppe Klitgaard Stricker
- for 3 dage siden
- 4 min læsning
Det virker særdeles sandsynligt, at OpenAI snart vil begynde at placere reklamer i de svar, vi får fra ChatGPT. Fidji Simo, tidligere topchef hos Instacart og Meta, er blevet ansat til at sætte skub i indtjeningen; deres nye "Pulse" er et produkt, der nærmest er skræddersyet til annoncemålretning; og OpenAI forudser en omsætning på 25 milliarder dollars fra reklamer i 2029 - og omkring 1 milliard allerede i 2026.
Og OpenAI er ikke alene. Meta har for nylig annonceret, at de snart vil bruge dine AI-chats til målrettet markedsføring. Med andre ord er situationen lige om lidt den, at dine chats bliver brugt som markedsføringsdata, og dine svar bliver påvirket af sponsoreret indhold.
For de videregående uddannelser - og for uddannelse på alle niveauer - er dette ikke en triviel udvikling. De AI-platforme som studerende og undervisere i stigende grad benytter sig af kan ikke længere betragtes som "nogenlunde neutrale" værktøjer der giver adgang til hurtige informationer. AI-platformene bliver mere eller mindre åbenlyst påvirket af kommercielle aktører i svarene på de prompts, du sender afsted. Selvom vi endnu ikke ved præcist, hvordan reklamer i generativ AI kommer til at se ud, så bør vi overveje de bredere implikationer.
De videregående uddannelser bygger grundlæggende på et etos af videnskabelig uafhængighed. Hvor generativ AI i stigende grad har udfordret (og i nogle tilfælde udvidet) konventionelle tilgange til information og vidensproduktion gennem de seneste tre år, så er tingene nu ved at blive en hel del mere komplicerede.
Når reklamer begynder at sive ind i de generative platforme, der allerede nu understøtter ganske meget af de studerendes læring, så vil konsekvenserne af det næste skridt i denne retning være ufattelige. Med den nuværende spredning af generativ AI vil vi næsten med sikkerhed bevæge os fra viden som et fælles anliggende til information som sponsoreret service inden for et par år. Vi er så optagede af at optimere, men optimering er altid til noget. Her er det "noget" omsætning.
Når svaret bliver til en reklame
Problemet er ikke så meget, at studerende vil blive distraheret af bannere eller pop-ups - det klarer deres allerede veludviklede mentale spam-filtre såmænd nok. Det er mere subtilt og lumsk end som så. Selve præmissen for generativ AI er det friktionsløse svar som kommer hurtigt, klart, selvsikkert, autoritativt. Hvis vi tilføjer reklamer til ligningen, så får vi en tekstur og en tekstlighed, der formes af kommercielle logikker. En forespørgsel om klimaforandringer kan subtilt favorisere forskning finansieret af bestemte energiselskaber, en prompt om mental sundhed kan fremhæve medicinalindustrisponsoreret rådgivning frem for uafhængige tilbud, og en uskyldig chat om karrierevejledning kan styre studerende mod bestemte arbejdsgivere, der har betalt for synlighed.
Dette er naturligvis ikke helt nyt: Søgemaskiner har længe blandet resultater med annoncer. Men ChatGPT og lignende platforme adskiller sig alligevel på et afgørende punkt. De leverer ikke kun en liste af links, hvor det sponsorerede indhold er mere eller mindre tydeligt markeret. De leverer sprog og brugertilpasset interaktion, hvor grænsen mellem information og markedsføring kan være usynlig. Hvis svaret i sig selv bliver til reklamen, så udhuler det et centralt pædagogisk perspektiv ved generativ AI indefra – nemlig dens bidrag til at hjælpe os med at tænke, lære og stille spørgsmål. Hvis vi ser på udviklingen inden for sociale medier samt de seneste års udviklingen inden for generativ AI er det rimeligt at konkludere, at det potentielt sker uden vi bemærker det eller kan fravælge det, hvis vi overhovedet ønsker at bruge teknologien. For studerende vil dette være et uimodståeligt tilbud.
Om værdien af uddannelse
Implikationerne for de videregående uddannelser er omfattende. Skal universiteterne fortsætte med at integrere kommercielle AI-platforme i undervisningen, selv hvis vi ved, at selve outputtet ikke er fri betalt indhold? Eller bør universiteterne i stedet investere i uafhængig, reklamefri AI-infrastruktur – eksempelvis i form af konsortiebaserede projekter eller open source-initiativer – der sikrer neutraliteten i det videnskabelige arbejde?
Hvis vi ser på uddannelsesdanmark i bredere forstand end universiteterne, så kan jeg frygte, at vi med hastige skridt er på vej til et todelt uddannelsessystem, hvor velhavende institutioner (og kommuner på grundskoleområdet) bygger deres egne lukkede løsninger, mens andre må acceptere de kommercielle platformes kompromiser.
Men i virkeligheden er problemet større end reklamer. Det handler om tillid, legitimitet og den symbolske betydning af viden som meningsskabelse snarere end blot informationsadgang. At stole på platforme, der finansieres af målrettede annoncer, er ikke blot at implementere et værktøj. Det er at give stiltiende accept til en vision om viden, hvor kontekst, tvetydighed og kritiske spørgsmål potentielt udhules. Det er en vision, der står i larmende modsætning til de videregående uddannelsers mission.
At kalde tingene ved deres rette navn
Jeg tror der er behov for, at vi navngiver dilemmaet klart: For bevæger vi os mon fra en tidsalder med offentlig viden til en tidsalder med sponsoreret information? I så fald står universiteterne over for et valg, der ikke er ulig tidligere århundreders, hvor videnskabens uafhængighed måtte forsvares mod kongelig protektion, religiøs doktrin eller politisk propaganda. Reklamer kan virke harmløse i sammenligning, men deres logik er lige så gennemtrængende og ødelæggende i en tidsalder med falske nyheder og syntetisk viden.
Generativ AI har allerede rystet fundamentet for undervisning og forskning. Reklamer og indlejret annoncering vil teste, om universiteterne reelt er klar til at betragte disse værktøjer ikke blot som bekvemmeligheder, men som miljøer og økosystemer, hvor selve betingelserne for viden bliver omformet. Hvis nogen var i tvivl, så er generativ AI i hænderne på selskaber som Meta, Google, Microsoft og OpenAI benhård forretning.
Det er en hård prøve, uddannelsessektoren står over for - ikke mindst, når de uddannelsespolitiske ambitioner og handlekraften er så svære at få øje på. Men vi må ikke give op, for at erstatte virkeligheden - uanset hvor uskøn den er - med åndsfraværende ønsketænkning eller passivitet er at overgive uddannelsesmæssig integritet og mening til kommerciel uundgåelighed.
Det må vi simpelthen ikke.
