Velkommen til endnu en udgave af AI & uddannelse: nyhedsbrevet, der beskæftiger sig med krydsfeltet mellem kunstig intelligens og uddannelse.
28. maj 2024
Denne gang handler nyhedsbrevet om tech-giganternes interesse i uddannelse og implikationerne for uddannelsesinstitutionerne.
Udviklingen inden for generativ AI går som bekendt hurtigt, men de seneste uger har været ret ekstraordinære. Ikke bare er der kommet store "generalistlanceringer" fra tech-giganter som Google, OpenAI og Microsoft, men vi har også kunnet observere, at disse virksomheder er begyndt at udvise mærkbar interesse i uddannelsessektoren.
Selv om det måske umiddelbart kan lyde positivt, så er der al mulig grund til at have reservationer i forhold til motiverne og den videre udvikling på uddannelsesinstitutionerne.
Profitmaksimering eller læring?
De seneste ugers udvikling og lanceringer har understreget med fed rød skrift, at firmaer som Microsoft, Google og OpenAI strategisk ønsker at sætte retning på fremtidens uddannelser med kunstig intelligens. De er ikke længere blot teknologi-udbydere (hvis de nogensinde har været det), men derimod særdeles proaktive operatører i et uddannelseslandskab med generelt store problemer i håndteringen af generativ AI. Lidt mere direkte kan man sige, at virksomhederne skaber fremdrift ved at kapitalisere på uddannelsessektorens forvirring i omstillingen til en fremtid med generativ AI.
Virksomhederne er indlysende profitdrevne, og profit skabes her bedst med en målbar, skalérbar, og færdighedsbaseret tilgang til læring. Hvis læring og profit harmonerer for de store AI-virksomheder, så er det fint. Men hvis ikke, så vinder profit og markedsandele til enhver tid over læring. Det er en grundlæggende præmis, vi skal lære at arbejde med fremover.
Khan Academy
I den seneste tid er videoen nedenfor blevet delt flittigt på forskellige medier. I produktvideoen viser grundlæggeren af Khan Academy Sal Khans søn Imran, hvordan man kan interagere med en chatbot, når man lærer trigonometri. Khan Academy og Microsoft annoncerede for øvrigt for nylig et partnerskab, der betyder gratis adgang til Khan Academy for alle undervisere i USA.
På overfladen kan videoen måske se imponerende ud, men hvis man kigger lidt dybere, så er der en række didaktiske og pædagogiske problemstillinger i materialet (Benjamin Riley forklarer problemstillingen ganske udmærket her). Både søn og far har en tendens til afbrydelser, der i typiske undervisningssituationer (såvel som i normale mellemmenneskelige interaktioner) ville være upassende, og dertil kommer en række mindre, men faktuelle fejl i materialet.
Der er naturligvis ikke noget galt med at arbejde med konkret færdighedstræning, og inden for visse fagligheder er det helt oplagt. Men uddannelse i sin helhed er væsentlig mere nuanceret end det, der umiddelbart kan måles og vejes, og samtidig befinder vi os i en brydningstid, hvor der er behov for fundamentale overvejelser om måden, vi bedriver uddannelse på.
En sådan forandringsproces skal grundlæggende drives i et samspil mellem danske politiske ambitioner og uddannelsesinstitutionernes faglige og didaktiske viden om uddannelse - ikke af kommercielle parter.
En mulig positiv bevægelse
I de seneste par uger har jeg hæftet mig ved en stadig mere balanceret og kritisk tilgang til teknologien, måske især i den internationale debat, hvor videoen fra Khan Academy og tilsvarende produktlanceringer ikke nødvendigvis tages for gode varer. Jeg oplever samtidig en stigende interesse i at drøfte didaktik, læring og pædagogik fremfor teknologi.
Det er positivt, men kommer teknologi-giganterne mon alligevel til at definere fremtidens uddannelser, eller formår uddannelsessektoren at samle sig om problemstillingen og handle proaktivt, inden andre træffer helt principielle beslutninger om uddannelse på deres vegne?
Situationen herhjemme er måske lidt speciel, fordi uddannelsessektoren de facto er statsreguleret. Men langt de fleste danske uddannelsesinstitutioner befinder sig allerede i ret omfattende IT-partnerskaber med virksomheder som Microsoft og Google. Er der efterhånden reelle alternativer på folkeskolerne i de kommuner, hvor alle eleverne for længst har fået Google Chromebooks? Og hvad med de videregående uddannelsesinstitutioner, hvor man i årtier har haft favorable storkunde-aftaler med Microsoft Enterprise? Hvem bestemmer reelt over hvem?
Kan vi fastholde initiativet?
Hvis vi som samfund skal lykkes med at fastholde, at det er de offentlige uddannelsesinstitutioner, der definerer uddannelse, så er det nødvendigt, at alle aktører på uddannelsesinstitutionerne lever sig ind i problemstillingerne vedrørende generativ AI. Det oplever jeg heldigvis også i stigende grad er tilfældet, når jeg holder oplæg og lignende.
Men der er desværre stadigvæk mange beslutningstagere, der ikke selv har prøvet teknologien. Det er altså bare med at komme i gang, så vi ikke taber yderligere momentum i en tid, hvor teknologien kommer til at betyde mere for uddannelsessektoren end nogen af os formentlig kan begribe på nuværende tidspunkt.
Husk at tilmelde dig nyhedsbrevet, hvis du vil modtage de seneste perspektiver på AI og uddannelse direkte i din indbakke.
