Og hvorfor materialet med fordel kan kombineres med en eksisterende vurderingsskala, når de danske uddannelsesinstitutioner skal arbejde med implementeringen af generativ AI.
UNESCO lancerede i denne uge et nyt AI Competency Framework for Teachers som er en omfattende vejledning til generativ AI i uddannelsesektoren. Det er ikke første gang, at UNESCO har udgivet publikationer og arbejdspapirer om generativ AI i uddannelsessektoren, og denne udgivelse er således et fint skridt i en større bevægelse vedrørende forskellige typer frameworks for generativ AI i uddannelsessektoren.
UNESCO indleder dokumentet med at konstatere, at generativ AI har transformeret uddannelsessektoren, men:
"Yet, few countries have defined these competencies or developed national programmes to train teachers in AI, leaving many educators without proper guidance."
Det er et udsagn, det er svært at være uenig i. UNESCOs tilgang til problemstillingen er så at definere den viden, de færdigheder og de værdier, undervisere skal mestre i en fremtid med generativ AI. Rammen omfatter i alt 15 kompetencer på tværs af fem aspekter: 1) menneskeorienteret tænkning, 2) AI-etik, 3) AI-grundlag og -anvendelser, 4) AI-pædagogik og 5) AI til professionel udvikling. Disse aspekter er så kategoriseret i tre progressionsniveauer: Tilegnelse, fordybelse og skabe/frembringe (Acquire, deepen, create).
Oversigten her (s. 22) illustrerer tænkningen:
Materialet virker gennemtænkt og gennemarbejdet, og det udmærker sig ved at være eksplicit i tabellerne og oversigterne over de enkelte niveauer.
Det er derfor anbefalelsesværdigt at bruge tid på at læse dokumentet i sin helhed for at få en bedre forståelse for de tematikker, der knytter sig til brugen af generativ AI i uddannelsesøjemed.
Rigtig stærkt bliver det i min optik, hvis man anvender arbejdet fra UNESCO sammen med en model, der fokuserer på generativ AI i konkrete undervisnings- og eksamensformer, og her er der heldigvis allerede hjælp at hente.
Om the Artificial Intelligence Assessment Scale (AIAS)
UNESCO er nemlig ikke de eneste, der har tænkt i retning af vurderings- og kompetencerammer for generativ AI i uddannelsessektoren. I april i år udgav Leon Furze og tre kolleger (Mike Perkins, Jasper Roe og Jason MacVaugh) artiklen The Artificial Intelligence Assessment Scale (AIAS): A Framework for Ethical Integration of Generative AI in Educational Assessment, og det er et arbejde, der løbende bliver videreudviklet og allerede er taget i brug på en lang række uddannelsesinstitutioner verden over. Som kuriosum kan nævnes, at medforfatter Mike Perkins var med på UNESCO-konferencen i Paris tidligere på ugen for at præsentere en revideret udgave af skalaen nærmest samtidig med, at UNESCO offentliggjorde sit competency framework. To sjæle en tanke, måske.
Men hvor UNESCO tager udgangspunkt i underviserkompetencer i form af nogle ret brede - og vigtige - kategorier som pædagogik og etik, så fokuserer Furze et al. mere specifikt på undervisningen. Det gør de med en trinvis skala, der beskriver forskellige grader af AI-understøttelse i undervisningen. Skalaen har fem trin, der i illustration ser således ud (det kan klart anbefales at læse artiklen i sin helhed for rationaler og kontekstforståelse):
Styrken ved skalaen er for mig at se især, at den giver undervisere, studerende og ledelse mulighed for at tale mere præcist om generativ AI i forbindelse med specifikke uddannelsesaktiviteter. Skalaen muliggør og udvikler med andre ord et fælles, specifikt sprog om generativ AI i uddannelserne, og det er absolut en styrke, når vi drøfter de uddannelsesmæssige implikationer, muligheder og barrierer i teknologien.
Skalaen skal ses som en dynamisk størrelse. Om der skal være fire, fem eller seks skalatrin er måske ikke så afgørende, og det vil givetvis afhænge af de specifikke faglige kontekster. Det afgørende er derimod, at skalaen danner grundlag for lokale tilpasninger og fortolkninger. Det samme gælder for øvrigt vejledningen fra UNESCO, der ligeledes er tænkt som et globalt udspil, der skal tilpasses lokale kontekster.
En dansk vurderingsskala
Jeg har i nogen tid tænkt, at det måske kunne være formålstjenligt at omsætte skalaen til en dansk kontekst, hvilket jeg tidligere har nævnt i mit nyhedsbrev på LinkedIn og i flere oplæg, jeg har holdt på det seneste.
Mit bud på en revideret udgave af skalaen har seks trin, og desuden har jeg lagt op til en vurdering af både anvendelsesformer og eksamensformer, når de enkelte trin skal drøftes i konkrete, faglige sammenhænge.
Jeg ser som nævnt primært oversigten som et samtaleværktøj for studienævn, uddannelsesledere og tilsvarende, og den ser tentativt sådan ud (du kan hente oversigten som en PDF under billedet, hvis det har interesse):
Perspektiverende sammenfatning
Uddannelsesinstitutionerne herhjemme kæmper en brav kamp med at eksperimentere og definere kompetencerne til en AI-drevet fremtid, alt imens generativ AI udvikler sig med en hastighed, der gør det nærmest umuligt at følge med.
UNESCO omtaler nationale strategier, og det synes jeg er fornuftigt, hvilket jeg allerede gjorde opmærksom på i dette indlæg i Berlingske i juni sidste år. I Danmark har vi brug for en national strategi, der ikke blot adresserer de tekniske og etiske aspekter af AI-implementering, men som også tager fat på de dybere spørgsmål om, hvad uddannelse grundlæggende skal være i en AI-tid.
Imens den politiske retningsanvisning fortsat lader vente på sig, så er det min vurdering, at kombinationen af UNESCOs nye rapport sammen med AIAS - uanset om man finder nytte i min danske tilpasning eller ej - giver rigtig gode forudsætninger for den videre implementering af generativ AI på de videregående uddannelsesinstitutioner.
Arbejdet med generativ AI og uddannelse er sjældent enkelt, men med disse kompetence- og vurderingsbeskrivelser er det formentlig blevet en lille smule lettere.
Tak fordi du læste med, og rigtig god læselyst med materialet.
Comentarios