top of page
Jeppe Klitgaard Stricker

Når generativ AI betyder nytænkning af uddannelser




September 26, 2023


Velkommen til endnu en udgave af AI & uddannelse: nyhedsbrevet, der beskæftiger sig med krydsfeltet mellem kunstig intelligens og uddannelse. 


I denne udgave ser vi nærmere på det forhold, at AI har medført et behov for at revurdere vores grundlæggende opfattelse af uddannelse. Det næste nyhedsbrev vil beskæftige sig med, hvordan man på den baggrund kan påbegynde arbejdet med AI i de enkelte fag. 


Studienævn, uddannelsesudvalg og tilsvarende organer står nu i den situation, at problemstillingerne med AI og uddannelse begynder at blive meget konkrete. 

Eksempelvis oplever studerende i virksomhedspraktik flere steder, at arbejdspladserne forventer at de studerende kan arbejde med generativ AI, selvom uddannelserne ikke er forberedt på denne opgave.


Det er naturligvis problematisk, at studerende nu møder forskellige virkelighedsopfattelser i praksis og på uddannelserne. Ikke kun fordi uddannelsesinstitutionerne dermed ikke leverer tilstrækkeligt på det vidensgrundlag, der forventes, men også fordi det grundlæggende er urimeligt over for de studerende at blive sat i krydspres i situationen. Det øger næppe heller fastholdelsesraten eller fremmer studietilfredsheden.


Den umiddelbare reaktion kan være at tænke, at man hurtigst muligt skal integrere AI som endnu et fagmodul i studieordningen eller lignende. Det kan såmænd være fornuftigt nok, men måske bør vi lige træde et skridt tilbage fremfor straks at komme med en løsning, der ligger i umiddelbar forlængelse af den vante måde at bedrive uddannelse på. Der er nemlig også andre mekanismer på spil. 


Traditionel uddannelse i en AI-tid

Hvis man udelukkende opfatter AI som en ny teknologi eller faglighed, så overser man måske, at problemerne med AI peger på et dybere behov for at overveje fremtidens videregående uddannelse.


Problemstillingen med kunstig intelligens i forhold til uddannelse består i, at uddannelsessystemet i rigtig mange år helt grundlæggende har baseret sig på en produktorienteret tænkning. Det primære mål med uddannelse er at producere dimittender, som er i stand til at skabe målbare resultater - uanset om det er i form af karakterer der muliggør progression gennem uddannelsessystemet, forskningspublikationer, succesfulde iværksættervirksomheder eller andre typer af resultater i erhvervslivet eller den offentlige sektor.


Det er en tilgang, der i vid udstrækning har været succesfuld. Dimittender yder hver eneste dag betydelige bidrag til deres fagområder, og den overvældende præference for output i uddannelsessystemet har været afgørende for at drive innovation og økonomisk vækst.


Men når fokus primært er på at producere resultater, så er der en tendens til at overse andre betydningsfulde delkomponenter i samtalen om, hvad uddannelse egentlig kan og skal. Og det er en samtale, der er blevet højaktuel nu, fordi fundamentet har ændret sig radikalt med generativ AI. Vi må konstatere, at generativ kunstig intelligens allerede er i stand til at matche og overgå menneskers evne til at løse mange af de resultatorienterede opgaver, uddannelsessystemet hidtil har haft monopol på.


Hvis vi ikke er forsigtige, så risikerer vi derfor at fortsætte med en uddannelsestænkning, der er for snæver til at håndtere de komplekse udfordringer, vi står over for. Balancen bliver at integrere AI på måder der fremmer læringen, fagligheden og motivationen imens mennesket sættes i centrum af læringsaktiviteterne. Succeskriteriet må være, at uddannelserne skal blive bedre med AI end uden. Og det aftvinger undervisere og ledere nye refleksioner om substansen af undervisningen. 


Om processer

Fagligheder som eksempelvis design, arkitektur, journalistik/medier og musikvidenskab tillægger typisk processer stor værdi i uddannelsesmæssige sammenhænge. Arkitekt- og designstuderendes skitser og modeller demonstrerer processer og dermed tænkningen bag de færdige produkter. Studerende på kommunikationsuddannelsen på DMJX (hvor jeg er censor) arbejder med porteføljer med ganske mange produkter og refleksionspapirer, og på musikvidenskab kan man nærstudere originale partiturer (manuskripter) for at blive klogere på den klassiske musiks tilblivelsesproces. 


Naturligvis er slutproduktet væsentligt. Min pointe er blot, at disse eksempler også består af procesmæssige refleksioner og dokumentation for, hvordan arbejdet med en given problemstilling har udviklet sig over tid. Det er en tilgang, som harmonerer godt med brugen af generativ AI, fordi der så kan skabes gennemsigtighed og dokumentérbarhed i forhold til de studerendes brug af AI i arbejdet undervejs (fx idégenerering, faglig sparring, skrivearbejde m.m.) som en naturlig komponent i eksaminationen. Måske kan man endda gå så vidt som til at sige, at det er en tilgang der vil kunne gøre afstanden mellem undervisningen og eksamenssituationen mindre, hvis pensum, læringsmål m.m. gentænkes i disse nye rammer.


Samspillet med AI er en kompetence som næsten alle studerende og underviserne skal lære i den kommende tid. Jeg ser mange fordele og spændende perspektiver i dette arbejde, men uanset hvad man måtte mene, så er det som nævnt indledningsvis den forventning, rigtig mange aftagere begynder at have til de videregående uddannelser. Det gælder både i forhold til kernefaglighederne og i forhold til at opnå bredere IT-mæssige og administrative kompetencer, der kan resultere i mere tid til kerneydelserne - eksempelvis inden for velfærdsområdet.


Klar til næste skridt

Procesorienterede tilgange til undervisning og eksaminer løser ikke alle verdens problemer med AI & uddannelse. Men hvis vi kombinerer et fokus på processer med allerede eksisterende undervisning og eksamensformer, så kan vi måske begynde at integrere AI i undervisningen på måder, der forholder sig eksplicit til de kompetencer, der efterspørges i takt med udbredelsen af AI.


Udfordringerne kan synes overvældende, og det er ret vildt, at AI på denne måde tvinger os til at gentænke og justere grundopfattelserne af uddannelse. Men det er måske netop det der skal til i denne tid, hvor mange af samfundets velkendte balancer bliver påvirket med stor kraft og på hidtil usete måder.


//


Tak fordi du læste med! 


Husk at abonnere på nyhedsbrevet.


Vh. Jeppe

stricker.ai | 

bottom of page