29. februar 2024
Tidens heftige teknologiske nyvindinger inden for generativ AI kaster på sin egen finurlige vis lys på, hvad uddannelse er for en størrelse i dagens Danmark. I denne udgave af nyhedsbrevet ser vi nærmere på, hvordan teknologien måske kan hjælpe os med at begribe fremtidens uddannelseslandskab.
💥 HUSK AT ABONNERE PÅ NYHEDSBREVET FOR AT MODTAGE OPDATERINGER OM AI & UDDANNELSE I FREMTIDEN 🤗💥
Lad os for et øjeblik antage, at uddannelse grundlæggende handler om at udvikle det enkelte menneskes potentiale og evne til kritisk tænkning og refleksion; at uddannelse tillige betyder dannelse af hele mennesker, der kan begå sig som medborgere, der kan tage ansvar for sig selv og for samfundet.
Sådan var det jo faktisk engang, inden uddannelse primært blev et produktionsapparat.
Men ikke længere.
Hvad er uddannelse egentlig i dag?
Uddannelse er naturligvis rigtig mange ting, men der er to gennemgående (og næppe særlig overraskende) tematikker i de seneste årtiers uddannelsespolitiske tænkning:
hurtigere
kortere
Kandidatreformen og et vedvarende fokus på gennemførelseshastighed illustrerer ret tydeligt, at produktion af arbejdskraft er den centrale tematik, når vi politisk taler om uddannelse. Kort og godt har vi i vores overordnede politiske uddannelsestænkning skabt et system, der er besat af hastighed og konkret omsætning og anvendelse af færdigheder.
De studerende er for længst blevet til "penge på ben", og jo flere studerende der gennemfører hurtigt, jo bedre: tænk bare på begrebet dimittendledighed, som kan få enhver leder i uddannelsessektoren til at ryste på hånden. Eller tænk på STÅ (studenterårsværk) - dette magiske økonomiske nøglebegreb, der med et trylleslag kan forvandle en institutions økonomi fra dårlig til forfærdelig på ganske kort tid.
Uddannelse er i denne logik nærmest blevet synonym med arbejdsudbud. Og logikken er sådan set forståelig - omend ensidig og menneskelig fattig i et bredere perspektiv. For formålet med uddannelse er vel også at udvikle menneskers potentiale i bredeste forstand - at dyrke tænkning, vække passion, udvikle talent, nuancere perspektiver.
Hvad gør generativ AI ved vores uddannelsestænkning?
Interessant nok kommer de nuværende rationaler for uddannelse som produktivitet under gevaldigt pres i en (frem)tid, hvor enhver uddannelsesinstitution afkræves svar på, hvordan man meningsfuldt bedriver uddannelse, når maskiner er i direkte konkurrence med mennesker inden for næsten alle fagdomæner - og hvor mennesket ret hurtigt vil tabe, hvis målestokken for succes ikke genovervejes.
Det skal være min påstand, at generativ AI allerede nu er ved at afmontere uddannelseskapløbet - altså rationalet, der bygger på "hurtigere, kortere" - og dermed tvinger os til at genoverveje formålet med meningsfuld uddannelse.
Naturligvis er arbejdsudbud et hjørneflag i uddannelse. Men uddannelse må og skal nødvendigvis omfatte meget mere end dette, og hvis ikke vi formår at omstille os, så taber vi ret indlysende til maskinerne.
Og jeg tror min gode ven Justin Germishuys har fat i den lange ende, når han siger, at vi skal passe på med at begribe fremtidens uddannelser med nutidens begreber.
Om muligheder og erfaringer
Hvad ville der mon ske, spørger Justin i denne podcast med Alex Gray fra The International Classroom, hvis vi i stedet for at tale om lektioner, studieordninger, modulbeskrivelser og lignende talte mere om muligheder og erfaringer som rammesætning for læring?
Ord skaber som bekendt virkelighed - og hvad nu hvis undervisere i stedet for eller som supplement til at undervise tilrettelagde muligheder, hvor erfaring var omdrejningspunktet for aktiviteten fremfor en uddannelsesplan eller en bekendtgørelse? Og hvad mon der ville ske, hvis succeskriteriet og kvalitetsikringen af en sådan aktivitet bestod i en vurdering af, hvordan og hvor godt de studerende deltog i "muligheden"? På sin vis kender vi det allerede fra casebaseret undervisning, men tankegodset og rammesætningen for de studerende ville være anderledes.
Måske er den første tanke der opstår anarki. For hvordan skal indsatserne så kunne måles på ensartede, standardiserede måder? Men det er måske netop pointen.
Uanset hvad man måtte mene, så er opgaven for mig at se ret klar: vi skal finde veje frem, hvor vi kan understøtte en væsentlig højere grad af kreativitet og non-konformitet hos de studerende. Maskiner vil ret hurtigt komme til at overgå mennesker inden for de fleste fagområder, hvis præstationer som vi forstår det i dag alene er målestokken.
Reformer tager tid, naturligvis, men vi skal i fællesskab begynde at genoverveje selve formålet med uddannelse - både i sin egen ret og i forhold til fremtidens arbejdsmarked.
Det er på tide at sænke farten i uddannelsessystemet og give de studerende nysgerrigheden og risikovilligheden tilbage. Det er som sådan ikke en ny pointe, men generativ AI gør nødvendigheden større end nogensinde før.
Det var alt for denne gang - mange tak fordi du læste med! 🤗
Vh. Jeppe
| stricker.ai |
Comments