Når årgang AI går til eksamen

I den seneste tid har en række indlæg i dagspressen fokuseret på den problematik der opstår, når elever i 3.g. på landets ungdomsuddannelser skal til skriftlige eksaminer uden generativ AI som hjælpemiddel.

Eleverne er den første årgang, der gennem hele gymnasietiden har kunnet bruge generativ AI i forbindelse med hjemmearbejde, afleveringer, kærestesorger, besværlige forældre og alt muligt andet. Nu er sandhedens time så kommet i forhold til, om eleverne reelt behersker fagene – eller i hvert tilfælde den skriftlige eksamen – på samme niveau som tidligere.

Jeg kan med stor sandsynlighed sige, at det gør de ikke. En række sammenfaldende, uheldige faktorer peger nemlig i den forkerte retning.

For det første er der i det seneste års tid publiceret videnskabelige studier der viser, at AI-assisteret læring gør det vanskeligere for elever at fastholde fagligt fokus, og at brugen af denne teknologi påvirker den selvstændige præstation negativt. Ingen af studierne undersøger den danske gymnasieskole, nuvel, men de peger uomtvisteligt på en kedelig og ret tydelig tendens.

For det andet ser vi stadigvæk et fravær af faktiske, konkrete handlingsanvisninger i brugen af generativ AI på rigtig mange uddannelsesinstitutioner. Mange uddannelsesinstitutioner har en AI-politik, men ofte er den så generisk at den reelt blot er et stykke symbolpolitik, eller også har den karakter af et forbudsdokument uden egentlige sanktioneringsmuligheder. Corbin, Dawson og Liu har argumenteret for, at vi som oftest ser symbolske og sproglige handlinger i forbindelse med AI-retningslinjer på uddannelsesinstitutionerne, men at disse sjældent følges op med forudsætningsskabende strukturelle ændringer i praksis.

Resultatet, argumenterer de for, er en håndhævelses-illusion, hvor vi anvender handlingsorienteret sprog, men hvor virkeligheden samtidig er, at vi typisk ikke har forudsætningerne og rammerne til reelt at sikre efterlevelse af de udstukne retningslinjer. Lidt groft sagt er det i realiteten lige nu i det daglige arbejde valgfrit for de studerende at efterleve de regler, uddannelsesinstitutionerne opstiller, da kontrol og sanktionering er meget svære at udøve. Pointen her er, at der skal strukturelle ændringer til – fx i forbindelse med pensum, den daglige undervisning og eksamen – hvis vi vil skabe meningsfuld læring, hvor generativ AI ikke automatisk indtager en helt afgørende rolle i og omkring undervisningen.

Jeg vil skynde mig at tilføje, at den suppedas vi befinder os i ikke primært er uddannelsesinstitutionernes skyld eller ansvar.

Uddannelsesinstitutioner gør typisk dét, de får besked på af en styrelse eller et ministerium, hvilket vi alle som et grundlæggende princip kan være godt tjent med. Men vi må konstatere, at der fra politisk side er sket forsvindende lidt på dette helt kritiske område i Danmark. Generativ AI er øjensynlig svært at indtage en politisk position omkring – måske også fordi sagen er vanskelig at formulere i oneliners fx under en valgkamp – men uanset årsagen, så er vi ved at tabe en hel ungdomsgeneration på gulvet.

Udfordringen er større end den enkelte elev og noget andet og mere end bare ”dårlige vaner.” Sociale medier påvirkede, hvordan en generation af unge opfattede sig selv og hinanden. Generativ AI påvirker hvordan de tænker, hvad de ved, og hvordan de kommer til at vide det. Vi har at gøre med kommercielle systemer, der er møntet på profit, og hvis forretningsmodel skaber det indhold og de svar, eleverne møder. Ligesom med sociale medier bevæger vi os hurtigere end regulering og vores forståelse af konsekvenserne.

Gymnasierektorer taler om faglig sorg og et endeligt farvel til gymnasieskolen som vi kender den. De ved, hvad der er på spil. Gymnasielærerne kæmper en kamp, der ikke kan vindes i klasselokalet alene, og den virkelige konsekvens er mere vidtrækkende end dårlige eksamensresultater. Vi er på tærsklen til at uddanne en generation, der har svækket sin evne til kritisk, selvstændig tænkning – evnen til at forholde sig sagligt til information, til at vurdere kilder, til at analysere en argumentation, til at vide hvad man ved - og ikke mindst hvorfor man ved det. Det er studieforberedende færdigheder, men det er også grundlæggende demokratiske kompetencer.

Et samfund, hvis borgere ikke kan tænke selvstændigt, er et samfund, der er sårbart over for enhver, der tilbyder enkle svar på komplekse spørgsmål. Og det er præcis, hvad generativ AI i sin nuværende form tilbyder: hurtige svar, copy-paste, uden selvstændig faglig stillingtagen.

Vi må insistere på værdien af uddannelse som dannelse af mennesker, der kan tænke, vurdere og handle selvstændigt. Lad os håbe, at de skriftlige eksaminer for studenterne omsider bliver det startskud til politisk handling, uddannelsessektoren har efterlyst i snart tre et halvt år.

Tak fordi du læste med.