2. juli 2024
Velkommen til denne udgave af AI og uddannelse: nyhedsbrevet, der beskæftiger sig med krydsfeltet mellem kunstig intelligens og uddannelse.
Denne gang fokuserer nyhedsbrevet på nogle af de udfordringer institutionerne typisk befinder sig i, hvis de på den ene side opfordrer til, at alle undervisere skal benytte generativ AI, og på den anden side ikke har en klar plan og institutionel retning for teknologien.
💥 HUSK AT ABONNERE PÅ NYHEDSBREVET FOR AT MODTAGE OPDATERINGER OM AI & UDDANNELSE I FREMTIDEN 🤗💥
Hvis du ikke tidligere er stødt på begrebet "prompt engineering", så handler det om at formulere effektive instruktioner eller forespørgsler til AI-systemer for at opnå de ønskede resultater. I uddannelsessammenhæng kan god prompting blandt andet bruges til at generere undervisningsmaterialer, stille spørgsmål, analysere tekster med mere.
Faktisk mener jeg, at vi formentlig med tiden kommer til at sætte pris på den kritiske tænkning, prompting kan bibringe enhver - ikke mindst mennesker under uddannelse.
Og det ville være glimrende, hvis endnu flere undervisere begyndte at eksperimentere med generativ AI og prompting. Udbyttet er stort, og jeg vil vove den påstand, at kendskab til og erfaring med teknologien som oftest kommer de studerende til gode. Men lad det være sagt med det samme: det er ikke alle fagområder, der lige oplagt kan eller skal benytte generativ AI i fremtiden.
Samtidig tror jeg, at vi skal tænke os godt om, inden vi skalerer generativ AI som et krav til alle, der beskæftiger sig med uddannelse. I hvert tilfælde som landet står lige nu. Det er der en række grunde til.
Fire problemer med "prompt engineering"
I Danmark ved de fleste uddannelsesinstitutioner endnu ikke, hvordan de skal tilgå arbejdet med at gentænke processer og eksamensformer til en virkelighed, hvor generativ AI er en naturlig del af fagene. AI kommer helt sikkert til at spille en rolle, men indtil de enkelte uddannelsesinstitutioner tør at sætte retning på projektet, så er det nok tvivlsomt, hvordan de mange undervisere meningsfuldt skal kunne se formålet. Vi beder jo heller ikke i andre sammenhænge hele institutioner løbe i en bestemt retning uden et klart "hvorfor".
Realiteten er, at det kræver tid og øvelse at blive ferm til prompting - og tid er vel næppe den ressource, vi har mest af i uddannelsessektoren. Paradokset her er interessant: a) Generativ AI kan faktisk hjælpe med at frigive den tid, underviserne har brug for, og b) Det kræver samtidig en investering i tid at nå derhen.
Generativ AI problematiserer den traditionelle forståelse af underviserens rolle og kompetencer. Mange undervisere har opbygget deres faglige identitet og ekspertise over årtier, og pludselig bliver de bedt om at integrere en teknologi, der potentielt kan udføre dele af deres arbejde. Dette kan indlysende udfordre den faglige integritet. Spørgsmålene bliver derfor: Hvordan sikrer vi, at integrationen af AI styrker underviserens rolle snarere end at underminere den? Og hvordan håndterer vi den nødvendige omstilling af faglig identitet på en måde, der er respektfuld og konstruktiv?
Generativ AI er ikke i sig selv pædagogik, og når vi som tidligere nævnt befinder os i lidt af et ledelsesmæssigt vakuum hvad angår generativ AI, så risikerer vi faglige forskydninger og læringslommer, hvis ikke vi er forsigtige. Hvis enkelte entusiastiske undervisere og elever sammen begynder at redefinere fagene (til det bedre) i undervisningslokalet, hvordan stiller det så institutionen kvalitetssikringsmæssigt og komparativt til andre institutioner? Generativ AI påvirker pædagogikken og didaktikken på flere måder. Er konsekvensen et opgør med de nationale faglige fællesudvalg og tilsvarende? Skal der fortsat koordineres på tværs, eller slipper vi kræfterne fri? Hvad mener ministeriet mon om det?
Afsluttende bemærkninger
Jeg ser prompting som en disciplin, der skal kunne understøtte bedre didaktik og læring. Enhver institution må nødvendigvis have en ildsjæl eller to, der kan hjælpe underviserstaben og facilitere de gode samtaler. Sådan er det heldigvis rigtig mange steder allerede.
Men det er formentlig ikke alle undervisere, der behøver at kunne undervise i generativ AI. Det er jo heller ikke alle, der underviser i videnskabsteori, selv om forståelsen for hvordan og hvorfor vi producerer viden er grundlæggende for alle fag.
Vi skal tænke grundigt over, om alle virkelig skal mestre denne disciplin, eller om institutionerne bør overveje alternative veje i fremtidens uddannelseslandskab. Og så bør institutionerne som sagt sætte retning, så faglighederne og underviserne kan finde vej i teknologilandskabet.
Ingen har sagt at det er let, men det er ikke desto mindre ledelsens opgave.
Husk at tilmelde dig nyhedsbrevet, hvis du vil modtage de seneste perspektiver på AI og uddannelse direkte i din indbakke.
